Kvinde med gaveæske

3 ideer til luksusgaver til konfirmanden

Som konfirmand står man overfor et helt liv, fyldt med spændende oplevelser – og masser af hverdage. Med luksusgaver der kan akkompagnere både det ene og det andet, giver du konfirmanden gode betingelser for at kunne kaste lidt ekstra glans over livet. Både på de dage hvor glitteret kommer af sig selv og på de dage, hvor det hele skal hjælpes lidt på vej.

Her får du 3 gode bud på luksusgaver til konfirmanden, som er noget udover det sædvanlige.

Den første designertaske

Det giver helt sikkert misundelige blikke hos klassekammeraterne, hvis man som konfirmand møder op på Blå Mandag med en designertaske over skulderen. Og tasken vil ikke blot vække glæde her og nu. For nogen bliver en designertaske endda en investering. Passer man godt på sit eksemplar, kan man nemlig sagtens få hele beløbet igen om mange år, fordi flere foretrækker designertasker med patina. Vælger du en limited edition model kan man endda være heldig at kunne få pengene flere gange igen ved et videresalg.

Fordi en designertaske i princippet kan være for livet, er det svært at vide, hvordan konfirmandens smag er om 5, 10 eller 15 år. Når du skal vælge model, er det derfor en god idé at vælge en stilren taske i en klassisk farve, så den passer til det meste. Her er især Mulberry tasker oplagte.

Ægte diamanter

Smykker med funklende sten findes der masser af, men intet funkler så vidunderligt som ægte diamanter. Heldigvis behøver en diamant ikke engang være stor, for at lyset reflekteres på eventyrligvis og her kan du derfor finde en luksusgave til konfirmanden der passer mange pengepunge.

Mange smykkeserier med diamanter har desuden ombytningsordninger, så man efter nogle år kan opgradere diamantens karat ved udelukkende at betale ombytningsprisen på smykket, i stedet for smykkets fulde pris. Er du tæt på konfirmanden er du således sikret at vide, hvad du skal give vedkommende i gave til andre af livets store begivenheder: Studentergave, runde fødselsdage, dimission og mange andre festlige begivenheder.

Vil du være sikker på at give en diamantgave, som kan bruges hele livet, er øreringe, halskæder eller armbånd de optimale valg. Som konfirmand er man typisk endnu ikke udvokset og får man en diamantring, risikerer man ikke at kunne passe den, når der er gået nogle år.

Tørklæderne alle teenagere drømmer om

Ja, ikke kun teenagere, men også voksne kvinder: Lala Berlin tørklæder.

De ultrabløde cashmere tørklæder i det på en gang klassiske og trendy kufiya-mønster er letgenkendeligt – og det gør det netop nemt at spotte i gadebilledet, hvilket præcis er meningen. Hvis tørklæderne ikke allerede står på konfirmandens ønskeseddel, kan du derfor sagtens købe det og med garanti stå med en ideel gave.

Er du i tvivl om, hvilken størrelse og hvilken farve du skal vælge, er et tørklæde i str. L mest alsidigt, fordi det både kan bruges om halsen og som sjal på en kølig dag. Samtidig er de grå nuancer ikke blot smukke, men også praktiske fordi de farvemæssigt kan matches med det meste.