konfirmander

4 idéer til bordpynten til en konfirmationsfest med sportstema

Til større fester skal der bordpynt til. En konfirmation er en af de største fester, så der skal selvfølgelig pynt på bordene.

Det kan være svært at beslutte sig for, hvordan pynten skal se ud. Der er jo så mange muligheder. Så prøv at lade konfirmandens interesser afgøre det. Er konfirmanden ivrig inden for en sportsgren, så kan denne interesse lægge temaet for bordpynten og eventuel anden pynt til festen.

Her får du 3 idéer til sportslig bordpynt, og har du brug for mere inspiration, så læs mere på bordpynt-konfirmation.dk.

Go’ gammel fodbold

Er konfirmanden en ivrig fodboldspiller, så kan I dække bordet i fodboldens tegn. Der er mange elementer i fodbold, I kan tage fat på.

Lav bordkort med billeder af konfirmandens yndlingsspillere. Hvis der skal være en selskabsleg på et tidspunkt, kan spillerne på bordkortene også være en del af den. Konfirmandens bordkort kan have et billede af den absolutte favoritspiller eller konfirmanden selv i fodboldtøj og med en stor pokal.

Klip små cirkler i hvidt karton, og mal med sort på dem, så de kommer til at ligne fodbolde. Så kan de ligge rundt omkring på dugen og pynte. Dugen kan i øvrigt være græsgrøn.

Find servietter med mønster som en fodbold eller i farverne fra konfirmandens yndlingshold.

Gang i den med tennis

Går konfirmanden meget op i tennis, kan det være temaet.

Bordkortene kan være formet som ketsjere, eller de kan være rigtige tennisbolde. Dugen kan have samme farve som en tennisbane, og et smalt net kan blive til en fin løber på bordet.

Med en hulmaskine og noget gult karton kan I lave konfetti, der ligner tennisbolde.

Servietterne kan være med tern som en ketsjer eller i samme farve som dugen.

Hestetema til den rideglade

Er konfirmandens interesse ridning, så kan temaet være ridning og heste.

Find en dug, der ligner en blomstereng og servietter med heste på. Klip en masse ridehjelme ud, og brug dem som bordkort. Lad lysene stå på hestesko, og brug også nogle i blomsterdekorationerne.

Svømning giver mange dekorationsideer

Er konfirmanden svømmer, så lav et vandtema.

Den dominerende farve kan være blå. Den kan gå igen på dugen, servietterne og i blomsterdekorationerne. Selvfølgelig i forskellige nuancer.

Ned langs bordet kan der ligge en bølget løber i en lidt anden farve end dugen. Omkring på hele bordet kan der være fordelt nogle små fisk.

Bordkortene kan have form som badedragter til kvinderne og badebukser til mændene. Eller I kan vælge den lidt sjovere version: Badehætter som bordkort. Konfirmandens plads kan desuden være dekoreret med en guldmedalje.

Find nogle blomster, som ligner koraller, og sæt muslingeskaller i blomsterdekorationerne.

Læg små slikposer med små vingummifisk på alle pladser. Så er der en lille lækkerbisken, man kan ty til, hvis man er sulten, før maden er klar.

Mangler du gaveinspiration til konfirmandens gave, så find det her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

5 + 2 =